Lyden af dansende pinde …

Nu er årstiden kommet hvor mørket sænker sig tidligt, og hvor stearinlysene tændes.
Det er især her i det tidlig mørke at jeg ynder, at finde uld strikketøjet frem.
Jeg er lige blevet færdig med en trøje strikket på rundpind fra halsåbningen og ned,
med mønster på bærestykket.
Derfor glædede jeg mig i dag, til at komme ind og forsyne mig med nyt garn til et nyt projekt.
Og noget er der sket, for butikken bugnede med kvinder i alle aldre, parate til at danse en ny dans sammen med strikkepindene.
For bare fire år siden, var der himmelråbende tomt når man kom ind for en handle, og dengang var jeg bange for, at en æra var ovre.
– Om det er de mange timer vi har fået lov at tilbringe i eget hjem, om det er udsendelser på dr1 med en kendt dansk strikke designer, eller hvad det end kan være der har gavnet udviklingen i strikke loop’ens tegn,
så priser jeg denne udvikling tilbage til pindene velkommen.
At møde ivrige og smilende medsøstre, som kommentere ens valg af garn og farver, vil altid være motiverende og glædeligt.
Så velkommen tilbage til lyden af dansende pinde.

Nyt projekt – og ja, jeg elsker grønt 🙂