Sådan arbejder jeg ofte ….

Hun følte sig som en dansende symfoni, let og ubesværet. Maleriet skred langsomt frem. Farver, symboler og ord dansede med hinanden for til sidst, at finde deres plads på lærredet. Hun var hvor hun skulle være, i den helt specielle energi som stammede fra hendes hunger efter at viderebringe budskaber som kunne være til gavn for andre, samtidig med hun løste nogle af sine egne gåder.

The winged messenger.

Hvem var det? Den bevingede budbringer, gudernes budbringer. Nogle mente det kunne være Merkur og hvad var det helt præcis mercur stod for. Ord, kommunikation, solens følgesvend, Thot i den egyptiske verden, Hermes i den græske, kviksølv en del af en alkymistisk proces, opfattelse og bearbejdelse af informationer. Listen var lang og det føltes som om den kunne fortsætte i det uendelige. Men hun mærkede efter via energierne til det hun kaldte ”hjem”. Hjemmet betragtede hun som det sted hun altid kunne hente hjælp fra, hvor visdom og kærlighed var lagret til fri afbenyttelse for de som søgte.

Lige nu var det, for hende, kommunikation og kommunikationen var ikke noget hun selv styrede, hun var bare budbringeren.

“Jorden er berørt af den himmelske hemmelighed og åbenbaring”

© Kristine Gade Hansen

Kategorier

Hemmelighedernes Hemmelighed