Når håndens arbejde går i arv …

Jeg er stolt over min arv fra mennesker, der har levet af håndens arbejde.

Mine bedsteforældre tæller skomager og sølvsmede.

Min far tog over hvor min farfar sluttede og fortsatte med sølvsgravørens arbejde, mens hans passion for udvikling af industrielt design voksede.

Idag tæller hans design fra bl.a. stole, lamper, postkasser over til finurlig leg med dør-stoppere og bestik.

Min mor favnede stikningens kunst, mens hun passede min søster og jeg da vi var små. Jeg høre ofte historien om, at jeg sad i en babystol under hendes strikkemaskine, hvor hun med foden kunne vippe lidt til mig, hvis jeg blev for urolig.

Hun solgte unika strik til butikker i Århus, København, Los Angeles og San Francisco, før hun tog en anden vej i livet, som laborant på Århus universitet.

Når jeg som barn besøgte hende på universitet, så jeg mus i bur, kolber og et kontrolleret miljø.

Helt anderledes var det, når jeg besøgte min far i hans værksted. Her var der cola og seven up, papir og tegneredskaber, så ventetiden gik hurtigt og resulterede i tegninger af piger med kjoler der indeholde solskin og blomster.

Min farfar og far kastede sig over maleriet i deres fritid, og min far hyggede sig også med at lave skulpturer i ler, raderinger og ætsninger.

Min moster overtog skomagerbutikken da mine bedsteforældre døde, og hos hende har jeg siddet og set ortopædiske sko blive lavet fra bunden.

Min mors fritid gik stadig med at stikke, og syning kom også ind i billedet, samtidig med at læsning af bøger var en vigtig ingrediens for hendes livsudvikling.

Hendes passion for italien gjorde, at hun i en sen alder kastede sig over, at lære italiensk. Derfor boede hun i længere perioder i Rom, og videregav også denne passion til mig.

Som barn blev jeg sat til, at brodere små korsting gaver til jul og fødselsdag, og min farmor viste mig hvordan man strikkede de hjemmesko, som hun udstyrede hele familien med.

Da teenageårene kom, og pengene var små, begyndte jeg at sy mit eget tøj, sådan jeg kunne få de kjoler jeg så brændende ønskede mig.

Og da jeg som 18 årig vikarerede et halvt år i ungdomskolen for min egen sylærer, lå tanken ligefor med en uddannelse som håndarbejdslærer.

Da tiden kom hvor jeg skulle søge ind på en uddannelse, helgarderede jeg mig, og søgte ind på studiet for klassisk arkæologi og på håndarbejdsseminariet, og blev optaget på dem begge.

Her kom så et af de klassiske livsvalg, for jeg var meget i tvivl om hvilken retning jeg skulle vælge. Min passion for fortidens mysterier og dens hverdag, eller håndens kreative arbejde.

Det blev det sidste mit valg faldt på – og en livsbane blev lagt.

Efter et par år som underviser på en højskole kaldte studiet igen, og jeg havnede på Designskole Kolding, med liniefag i tekstil.

Siden da har den kreative del af tilværelsen fyldt godt op i mit liv, samtidig med den medmenneskelige.

Jeg sidder i dag og er taknemmelig for alle de stimuleringer jeg har fået i min opvækst.

Og idag er min far og jeg gået sammen om et designarbejde på opfordring fra Henrik, der bl.a. omhandler fremstillingen af et af hans gamle unika design – en ring, men med et nutidig tvist.