Luftkasteller …

“Musikken fra Queen runger i bilen. Lydstyrken er så høj, at føreren i bilen ved siden af vender hoved og smiler til kvinden.

Hun smiler tilbage og lade musikken fylde hende. Glæden strømmer ud fra hendes hjerte og kribler ude i fingerspidserne.

Hun er på vej til biblioteket. Det nye emne har ladet vente på sig, men nu er det klart. LUFTKASTELLER vil hun kalde det. Det skal handle om luftens elementer, flyvemaskiner, luftballoner, sommerfugle, engle og hvad der nu dukker frem på hylderne i biblioteket.

Hun elsker at bevæge sig rundt her. Når hun føler sig uiagttaget, lader hun fingerne glide kærtegnende hen over bøgerne eller tager en dyb indånding ned i en bog og bliver fyldt med år og minder som har udspillet sig her. Billeder og scener hvor bogen har været eller ting som bogen omhandler. Det er ren ekstase. Her er hun en anden, en videbegærlig kvinde der ikke kan få nok. Hvis bare hun havde tid nok ville hun sidde her altid.

Hun fokusere.

Går hen til computerne og begynder at søge på det nye emne. Listen af numre bliver lang og hun ender ved skranken med tre poser, sorteringen må komme senere når bøgerne bliver gennemgået.

I atelier sad hun sad og bladrede i bøgerne. Det ene fly efter det andet dukkede frem. Hun kunne mærke ophidselsen og entusiasmen boble i sig. Hendes øjne faldt på et smukt gammel fly, det så skrøbeligt ud. Piloten sad i samklang med naturens rasen, med sådan en af disse smukke gamle flyhuer som hun engang havde fundet på et loppemarked i Italien.

I tankerne tog hun huen på og satte sig op i flyet, langsom begyndte flyets motorer at brumme og propellen begyndte at dreje rundt. Hun kunne følge den med øjnene et stykke tid for til sidst helt at blive udvisket og være ét viprende stykke materiale i luften. Maskinen lettede og hun mærkede suset i maven, lykkerusen over at være fri og se alt for oven, sådan som det i hendes hoved var meningen at alt skulle ses. Så blev tingene ikke så indviklede og følelsesladede.

”Jeg er Amelia”, lød det i hendes hoved. Hun landede flyet og begyndt at granske sit hoved, hvem er Amelia. Hun gav et gisp fra sig, da hun i en bog fandt kvinden. Amelia Earhart, hun var den første kvinde der fløj over Atlanterhavet. Der var flere billeder af hende. Beundringen for denne kvinde væltede op i hende, hun var modig og havde fulgt en trang til at flyve som hun ikke kunne modstå. Hvorfor var det sådan med nogle mennesker, at de have sådan en selvtillid og en indre trang til at leve livet. Fuldstændig uimodståelige i hendes øjne.

Men hun besad selv lidt af dette begær, åh hvis bare……………. “

”Amelia….

Why  do you give me memories of another life

Why does the sound of wings suddenly seems so familiar

– I don’t know, but I will welcome you”



©Kristine Gade Hansen

Kristine Gade Hansen

cirkelart.dk

Kategorier

Hemmelighedernes Hemmelighed