Du stod så rank og svajede i en sælsom dans

Jeg gik en tur over mark og eng
Så regnen dalede i så blid en strøm
  Den landede nænsomt og blødt på min kind
Og der´ så jeg dig i din stråleglans
Du stod så rank og svajede i en sælsom dans
Min sjæl favnede dig
Og i skønhed blegnede jeg
Du var poetisk og blændende smuk
Var iført grøn og blåt
Gyldent lys gennemstrømmende din vidunderlige essens
Alt imens
Jeg ser din akse stå i sol og regn
Og kan kun se det som det smukkeste tegn
At du beriger os med mad på bordet
Oh du naturens Byg
Jeg ser dig som noget stort …
©Kristine Gade Hansen